For børn og voksne er det altid hyggeligt at hilse på gederne i klappefolden på sletten. Dyrene kommer gerne springende, hvis I kalder på dem og har lidt gulerødder med – som er det eneste de må fodres med i klappefolden.
Selv om geder har været holdt som husdyr i tusindvis af år, er det tydeligt at de ikke mistet deres instinkter, når det gælder balancekunst og akrobatik. På sletten kan I nyde synet af de sjove geder, der elegant springer rundt på de mange kampesten i området – en sand fryd for øjet.
På Sletten findes en af de få indlandsbestande af strandtudser i Danmark. Strandtudsen er en sjælden tudse, som er på den såkaldte gulliste. Gederne ”græsser” på træopvæksten, som ellers på længere sigt ville ændre området til ugunst for Strandtudserne. Der er ikke adgang i selve indhegningen.
Oplev strandtudserne: https://tarupdavinde.dk/naturpleje/padder/