Området i Tarup-Davinde er et geologisk skatkammer. Landskabet og stenene står som tydelige vidner om sidste istids gletsjerindtog i Danmark og nutidens råstofindvindinger. Området egner sig godt til formidling af istid, sten og deres oprindelse.
Formidling til indskoling
Tema: Vi bygger med sten og sand
Her samarbejder vi og bruger vores fantasi og bygger eksperimenterende med naturens materialer i form af sten, sand, ler, vand, muslingeskaller, grene og blomster:
- Kendskab til enkelte stentyper, som granit, flint og kalk og deres egenskaber.
- Hvad gør en bygning bæredygtig
- Konstruktion af stabile bygninger med naturens materialer.
- Forholder os til fysiske forhold, som blæsten og solen indvirkning på byggeriet.
- Udgravning til søer med ler som bund.
Formidling til mellemtrin
Tema: På jagt efter sten og fossiler
Forløbet indeholder følgende aktiviteter:
- Besøg på Davinde Stenmuseum med fokus på istiden, ledeblokke og den store fossilsamling fra Tarup-Davindes grusgrave.
- Sans en sten
- Stengenkendelse i de tre typer bjergarter
- Stenbingo
- Erosion og jernjagt med magneter
- Fossiljagt i museets stenbunke, hvor der altid er fossiler at finde
Formidling til overbygning
Tema: Sten, istid og landskabsdannelse
Forløbet kan indeholde følgende aktiviteter:
- Tidslinje over jorden og livets udvikling
- Istidens betydning for området og råstofindvindingen i dag
- Stengenkendelse i de tre typer bjergarter og geologisk kredsløb
- Praktiske øvelser om istidens landskabsdannelse
- Besøg Davinde Stenmuseums råstof-, ledeblokke- og fossil samling