En lang række lokale dyreholdere passer græsningen af Tarup-Davinde I/S arealer, som pt. består af ca. 60 ha. hegnede græsningsmarker.
Det overordnede formål med græsning af Tarup-Davinde I/S arealer er at fremme en varieret vegetation, uden at aggressive arter dominerer. Græsningen sker med et passende antal dyr (køer), således den urteagtige vegetation holdes i vækst og ikke nedslides. Dyrene sættes på fold omkring 15. april med mindre andet er aftalt. Det er dyreholderens ansvar at dyrene er korrekt mærkede, samt at der løbende føres tilsyn med dyrene, herunder at dyrene er i god foderstand og sygdomsfri. Der skiltes med dyreholderens kontaktdata ved folden, således besøgende kan komme i kontakt med vedkommende.
I 2020 er der indgået græsningsaftaler med i alt 16 dyreholdere, som enten har køer, heste eller får.