Naturskolen Åløkkestedet blev startet i 1997 og ligger i Hudevad by, den har til huse i et tidligere husmandssted ved Vindinge Å i den sydøstlige del af Tarup-Davinde området. Naturskolens kontor er områdets administrative centrum og står for koordineringen af aktiviteter i området. Her laves aftaler om formidling samt bookning og brug af områdets faciliteter. På selve skolen findes der en udstilling om Landskabet, naturen og gravehistorien samt mødelokale på Høloftet og et offentligt toilet.
Naturskolen er normalt åben i arbejdstiden fra kl. 9 til kl. 13.
Naturvejlederne tilbyder oplevelser og faglig formidling omkring mange forskellige facetter af områdets natur, historie og geologi samt store og små aktivitetsdage med friluftsliv og teambuilding i områdets smukke natur.
Læs om vores tilbud under booking på forsiden
Kontakt
Henvendelse om besøg sker til Naturskolen på tlf. 63750990 på hverdage ml. 9.00 – 13.00 eller på mail: naturskolen@odense.dk