Regler for brug af Shelterpladsen Davinde Sø.
Grundlæggende kan alle borgere benytte shelterpladsen, bålplads og borde-bænkesæt.
Her gælder reglen om ”først til mølle” princippet. Har man foretaget en booking ændre reglen sig, så får man fortrinsret.
Ved en booking af Shelterpladsen ved Davinde Sø opnås fortrinsret (råderet, se billede 3) over:
- De to shelter ved Davinde Sø
- Bålpladsen foran de to shelter
- De borde-bænkesæt, som står ved shelterne
- Området som her ses på kortet inkl. badebro
Hvem har fortrinsret og hvad er det?
Kun personer med bookingbekræftelse fra Tarup-Davinde I/S (Naturskolen Åløkkestedet) har en fortrinsret, dvs. kan bede andre uden booking om at forlade det sted/område, som bookingbekræftelsen omhandler.
Det er selvfølgelig tilladt at passere/gå igennem shelterpladsen, selvom den er booket man må bare ikke tage ophold.
Ved Davinde Sø er der en shelterplads med to sheltere, hvor der er plads til ca. 6-8 personer i hver samt en bålplads.
Shelterpladsen kan frit benyttes, men hvis du vil være sikker på at shelterpladsen er ledig, kan de bookes ved henvendelse til Naturskolen Åløkkestedet på tlf. 63 75 09 90 i kontorets åbningstid (mandag-fredag mellem kl. 9:00-13:00), eller via mail til naturskolen@odense.dk.
Shelterpladsen kan bookes fra kl. 15:00 til kl. 10:00 næste morgen og koster 350,00 kr. pr. nat.
Ønsker man at benytte shelterpladsen i dagtimerne fra kl. 10:00 til kl. 15:00, koster det 250 kr,
Køb af brænde koster 150,00 kr. pr. 0,25³, bestilles ved henvendelse til Naturskolen Åløkkestedet senest en hverdag før det skal bruges.