Skolernes Grejbanken er et udstyrsdepot for skoler, som gør det lettere at organisere og gennemføre undervisning i felten. I grejbanken findes et bredt udvalg af udstyr til naturfag og friluftsliv, samt brugervenlige undervisningsmaterialer, rettet til den specielle lokale natur.
Skolernes Grejbank er etableret, som et partnerskab mellem 13 skoler i Faaborg-Midtfyn og Odense kommune og Naturskolen Åløkkestedet under Tarup-Davinde I/S. Grejbanken kan kun bookes af Partnerskabets skoler.
Driften og udviklingen af Grejbanken, sker i et samarbejde mellem skoleledelse, kontaktlærere og naturvejlederen fra Åløkkestedet, som er tovholder på projektet. Lærere fra partnerskabet, der ønsker at benytte Grejbanken, skal deltage i et introkursus, der omhandler den praktiske brug af grejbanken, naturområdet og det tilkoblede googledrev med undervisningsmaterialer.
På det årlige kontaktlærermøde med naturvejlederen, udtænkes nye ideer til undervisning i området. På baggrund af dette samarbejde med lærerne, tilbyder naturvejlederen ét årligt lærerkursus til undervisningsinspiration, tilrettelagt med vægt på de elevinddragende aktiviteter i undervisningen.
Grejbanken kan benyttes af partnerskabets skoler hele året, hvor bookingen koordineres via Naturskolens kontor.
Udstyr i Grejbanken er fondet med midler fra Nordea Fonden, A.P. Møller Fonden, Rolfsted og Omegns Transformer Fond samt den Faberske Fond.