Friluftsliv, motion, oplevelser, fællesskab, samarbejde, udfordringer og glæde er nøgleord, når vi laver teambuildings aktiviteter i den flotte natur i Tarup-Davinde. Aktiviteterne på turene kan være meget forskellige, men de har alle sammen udgangspunkt i rigtige friluftsfærdigheder.

Vi laver aktivitetsdage og ture for børnehaver, skoleklasser i alle aldre, ungdomsuddannelser, idræts- og friluftsstuderende, til personale- eller familiehyggetur og til ældre eller ressourcesvage borgere. Vi laver arrangementer til små grupper og op til ca. 100 deltagere. Specielt til medarbejder arrangementer og  familieturene anbefaler vi at kombinere aktiviteterne med en rundvisning om historien og naturen i området.

Her er eksempler på aktiviteter som kan indgå i turene:

Tømmerflåder byggeri og sejlads. Vores instruktører er uddannet i at lede vandaktiviteter, og vi har naturligevis de lovpligtige forsikringer og sikkerhedsinstruks (se andetsteds)

Bålstafet. Båltænding og brænd snoren over, kun med brug af strygestål samt knive og økser til at lave optænding med.

Tovbroer henover en sø. Alle bliver naturligvis sikret med klatreseler.

Klatring med topsikring. Vi har 2 nemme klartetræer på 7 meters højde ved siden af hinanden, hvert træ kræver en voksen/instruktør til bundsikring. Alle er naturligvis sikret med klatreseler.

Spindelvæv er en øvelse, hvor gruppen skal løfte hinanden igennem huller markeret med tovværk i forskellig højde

Bygning af raftetårn, hvor hele gruppen skal kunne stå, sidde eller hænge uden af røre jorden.

Bueskydning.