Fuglene er generelt meget synlige på og omkring søerne i Tarup-Davinde, og det er da også netop vandfuglene, som er den rigest repræsenterede gruppe. Vi har valgt nogle arter ud, som er karakteristiske for området.
I Tarup-Davinde Naturområde har man de sidste 10 år kunnet se Havørn ind i mellem, især om vinteren lige inden søerne fryser helt til. Men i foråret 2018 fik man et lokalt par, som slog sig ned i en privat skov tæt på det offentlige naturområde. Det har heldigvis betydet, at man meget oftere kan iagttage ørnenes jagt på vandfugle og fisk i søerne. Særligt Birkum Sø og Langager Sø er med deres rige fugleliv tiltrækkende for ørnene. Det er ofte vandfuglenes pludselige flugt, som er tegn på at jagten er gået ind.
Det er Danmarks største rovfugl med et vingefang på 200-245 cm og en siddende længde på 70-90 cm. Havørnene har generelt været i fremgang i Danmark siden de genindvandrede i 1996.
I Birkum Sø og Langager Sø ligger Fyns største Hættemågekoloni. Kolonien er fordelt på den store ø i Birkum Sø og på de 2 mindre øer i Langager Sø, og der er samlet ca. 3000 ynglepar. Men bestanden kan variere en del fra år til år. Hættemågerne er meget effektive til at forsvare deres kolonier, og de yder på den måde beskyttelse for en række meget sjældne ynglefugle. Arter som Sorthalset Lappedykker, Fjordterne og Sorthovedet Måge ville ikke være i området uden mågekolonien. Hættemågebestanden i Danmark er mere end halveret indenfor de sidste 30 år. De er derfor på den danske gulliste over særligt opmærksomhedskrævende arter. I Tarup-Davinde Naturområde hjælper man Hættemågerne ved at lave naturpleje på yngleøerne. Mågerne man bekæmper i byerne er i øvrigt aldrig hættemåger, men derimod Sølvmåger og evt. Stormmåger.
Der yngler en del Grågæs i Tarup-Davinde Naturområde. Især på øerne, hvor der er fred for forstyrrelser og prædatorer. Men de rigtigt store mængder af gæs ses først efter ynglesæsonen. Her kan der til gengæld være flokke på over 1000 Grågæs samt Blis- og Bramgæs, som raster især i Birkum Sø. Gæssene har en tydelig dagsrytme, hvor de to gange om dagen er ude og fouragere på markerne udenom naturområdet. Derefter kommer de tilbage til søerne i store flokke om formiddagen og efter andet måltid sidst på eftermiddagen. Her ligger de på søerne i relativ sikkerhed og raster og fordøjer de temmelig store mængder græs og korn, som er gæssenes føde. Men kommer Havørnene forbi udbryder der total panik, og alle gæssene letter i en støjende flok.
I starten af 1900tallet var den danske Grågåse bestand nede på ca. 20 par. Men siden har bestanden været i stor fremgang, og nu er bestanden på over 10.000 ynglepar
Nattergalen er en lille uanseelig fugl i smådrosselfamilien. Den synger oftest fra et tæt krat, og det er derfor de færreste, som har set den. Men Nattergalens sang er desto mere opsigtsvækkende og kraftig, og det er en uforglemmelig naturoplevelse at høre den synge en stille forårs-morgen eller -aften i midten af maj. Nattergalen ankommer fra sit vinterkvarter i det Sydlige Afrika omkring 12. maj, og den begynder at synge med det samme. Men den fortsætter kun sangen i 3-4 uger efter at den er ankommet.
I Tarup-Davinde Naturområde er der en stabil bestand i Phønix-området. Landskabet her er præget af mange små søer og enge omkranset af levende hegn og småskove. Lige netop nattergalens foretrukne terræn. Nattergalen er på landsplan gået tilbage med ca. 50 % de sidste 20 år.
Se i øvrigt detaljerede rapporter om fuglearterne i Tarup-Davinde under Naturovervågningsrapporter på Hjemmesiden
Der skal angives tydelig kildehenvisning, hvis der anvendes data fra rapporterne.